Musikflyveren

Booking

Om koncerterne

Musikflyveren spiller inddragende børne- og familiekoncerter, der ligger lige i krydsfeltet mellem en koncert og en forestilling. Man kunne kalde det et show, en musikforestilling, historiekoncert, eller blot en koncert – kært barn har mange navne.

Fælles for vores koncerter er, at vi inviterer publikum til at deltage (i disse tider deltager man selvfølgelig siddende).

40-45 min er lang tid for et barn på 2, 3 eller endda 6 år at sidde og være stille. Det kommer man dog ikke til ved Musikflyverens koncerter. Vi kender nemlig vores publikum, tilpasser os gruppen og udfolder handlemulighederne. Man kan være med på mange måder: man kan lytte, danse, sige som en frø, bidrage med idéer og kigge på de flotte billeder, der ledsager koncerterne.

Som en gennemgående tråd i koncerterne, laver vi sammen med publikum en lille bevægelse og lyd, der leder os fra sang til sang igennem koncerten.

Læs mere om vores koncerter her:

På Musikflyveren tredje album Jul i Rytmegade lægges der op til dans, sang leg og ro.

 

Med albummet og til koncerter vil Musikflyveren invitere børnene til at være med – til at danse med julemusene, at spille med i juleorkestret, at lukke ørerne op og gætte gamle julesange og tage en flyvetur op til julemanden, sammen med Viggos hemmelige ven, nissen Kaj.

Når vi synger og leger musikken, tager sangene bo i os. Og når de bor i os, tager vi dem med i livet og legen, og synger om det på legepladsen og i stuen.

Koncerten tager udgangspunkt i en dag i et barns liv.

Vi gennemlever en hel dag, hvor vi vågner op om morgenen, vækker kroppen, cykler afsted ud i verden, snakker om vejret, tager på dyre-eventyr i skoven, tager en eftermiddags-fantasi-flyvetur, et lækkert skrubbe-bad og til sidst siger vi godnat.

Imellem hver sang laver vi en lille tryllebevægelse, hvor vi via en tidstunnel får tiden til at gå lidt hurtigere. Vi kigger også på et ur og snakker om hvad klokken nu er.

Koncerten er ledsaget af smukke billeder tegnet af Asta Aaholm

I denne koncert vil vi gerne tale ind i børns erfaringsverden, tilsat en lille smule tryllestøv. Det er skønt at komme til en koncert og høre om ting man selv kender til fra sit eget liv.

Ved denne koncert rejser vi hele jorden rundt i Musikflyveren.

Vi tager på safari i Sydafrika, hvor vi danser som vilde dyr. Vi møder trolde i Norge og en lama i Argentina (hvis den bliver sur, skal man bare danse en tango med den). Vi danser samba i Brasilien, og synger om; alle de mærkelige ting de spiser og gør i Frankrig, om guldgravning i USA og om drageflyvning i Kina.


Imellem hver sang spænder vi sikkerhedsselen og tager en flyvetur med Musikflyveren. Vi kigger på et verdenskort, og ser hvor vi flyver hen og hvilket flag landet har… Og så er det gættetid: Hvor er vi nu kommet hen?

Koncerten er ledsaget af billeder fra de forskellige lande.

I regn og slud skal kulturen ud! – Vi kan også spille udendørs koncerter.

Skulle det på den ene eller anden måde passe bedre, at vi spiller udendørs, har vi fra coronatiden gode erfaringer med det.

Hvordan foregår det?

Vi ankommer på børnehavens legeplads 10 min. før koncerten starter.
Vi spiller koncert i 30-45 min., og 
Vi kan smutte igen 5 min. efter koncerten.

For at gennemføre koncerten har vi brug for følgende:

  • 230 V strøm maks. 6 meter fra “scenen” (helt alm. strøm fra en stikkontakt)
  • Ca. 6 kvm. til musikerne
  • Mulighed for at stå i læ i tilfælde af regn.

Til kommuner eller dagtilbudsklynger:

Når vi kun skal være i børnehaverne 45-60 min., kan vi nå op til 3 koncerter på samme dag. Det betyder, at vi kan lave en rigtig god samlet pris.

Video

Konstellationer

Til koncerter kan vi komme i forskellige konstellationer (duo, trio og kvartet), og når vi alle fire er med, er vi:

  • Sofie Christiansen (sang),
  • Clara Aaholm (klaver, bas, kor),
  • Rasmus Hollerup (guitar, bas, kor)
  • Steen Lavigna-Pedersen (trommer)

Jo større band vi kommer, desto mere energisk kan vi lave koncerten, men vi har spillet mange velfungerende koncerter i alle formater.


Send en mail, hvor du beskriver den koncert i gerne vil holde, med info om hvor og hvornår i ønsker at holde koncerten, hvor stor en koncert ønsker i at holde, lidt om hvilken sal koncerten skal holdes i, mm.

Så vender vi tilbage med en pris.

Teknik

EPK

Logo
Kvartet
Trio
Duo

Kontakt

Du er velkommen til at via mail, telefon eller nedenstående formular. Vi svarer som regel indenfor 2 hverdage. 

    Skriv dit fulde navn

    Skriv din e-mail

    Skriv emne

    Skriv beskeden her